Ankomst og afhentning:
Det er vigtigt, at i kommer ind på barnets egen stue og siger godmorgen eller farvel. Så får vi registeret at jeres barn er kommet eller blevet afhentet.
Aula:
Vores kommunikationsplatform er Aula og vi forventer at i holder jer orienteret.
Tøj:
Husk navn på alt tøj, derved mindskes risikoen for, at jeres barns ting ikke bliver væk.
Husk årstidssvarende tøj og fodtøj der passer til vejret. Godt med skiftetøj, tjek dagligt om der mangler noget.
Sørg for at hjælpe jeres barn med at hænge tøjet op når i kommer og saml jeres barns ting sammen i garderoben inden i går.
Hjælp jeres barn med at rydde op efter sig inden at i går hjem.
Sygdom hos børn:
Hvis jeres barn er blevet syg vil vi gerne have besked enten på Aula eller på sms. Hvis barnet fejler noget smitsomt, er det vigtigt at vi får besked af hensyn til de andre børn. Vi vil pointerer, at vi ikke modtager børn i institutionen der er syge. Barnet er sygt, hvis det har feber, men kan også være syg uden feber f.eks. ved diarre, øjenbetændelse m.m. Vi vurderer ud fra barnets almen tilstand om det er i stand til at deltage i dagligdagen. Når vi ringer til jer, forventer vi at i kommer og henter jeres barn. Vi anbefaler at barnet har en feberfri dag inden barnet kommer igen, da det kræver overskud og energi at være i daginstitution. Et barn der har kastet op om natten, vurderes ikke parat til at møde op dagen efter.
Link til Sundhedsstyrelsens pjece Smitsomme børnesygdomme: www.sst.dk
Medicin:
Vi må ikke give medicin i institutionen, med mindre at det er pga. kroniske sygdomme såsom astma, allergi og epilepsi. Så skal der foreligge en skriftlig instruktion og lægeerklæring fra lægen.
Allergi:
Er dit barn overfølsom overfor noget eller er allergisk skal dette meddeles køkkenet og der skal foreligge lægeerklæring.